Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk mekaniker og modstandsmand

Født mandag den 6. januar 1919 på Helgenæs, Stødov, Syddjurs
Død tirsdag den 5. december 1944 i København

Mini-biografi: Var søn af en gårdejer, voksede op som plejesøn hos sin tante og onkel på Helgenæs, fik efter skoletiden en uddannelse som bilmekaniker. Kom under tyskernes besættelse med i modstandskampen og blev tilknyttet BOPA, en gruppe, der var oprettet af danske kommunister, men medlemmer fra alle befolkningsgrupper, bl.a. lægen Hugo Horwitz og adskillige studenter deltog i gruppens arbejde. Vagn Holst fik dæknavnet Anders og gjorde nytte ved at fortælle når tyskerne havde indleveret biler til reparation, som kunne hentes og reparerede bilerne når de var blevet ødelagt under aktioner. Var i slutningen af 1943, for første gang med i en af BOPA's sabotager, deltog herefter flere gange og var bl.a. med til at organisere aktionen imod Hærens Våbenarsenal. Holst var i december 1944 taget ud til en garage på Klokkemagervej, der fungerede som våbendepot, men en stikker havde underrettet tyskerne og Gestapo havde anlagt en fælde, stod parat og ventede i garagen, hvor de havde bagbundet to medlemmer af gruppen. Holst trak sit våben, men blev dræbt af Gestapo-folkene, i den ildkamp, som efterfølgende opstod. Mindeordene på gravstenen er skrevet af digterpræsten Kaj Munk.