© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Valdemar 1. den Store | Dansk konge 1157-82 Født onsdag den 14. januar 1131 i Slesvig, Tyskland Død onsdag den 12. maj 1182 på Vordingborg Slot |
Mini-biografi: Var søn af Knud Lavard og Ingeborg, blev gift med Sophie i 1157. Knud Lavard blev dræbt inden Valdemars fødsel så han voksede op, dels hos Asser Rig, dels hos sin mors familie i Rusland. Havde i 1146 sluttet sig til Svend Grathe, der blev valgt til konge, men han svigtede ham i 1152 til fordel for Knud, hvis søster han ægtede. Knud blev dræbt ved Blodgildet i Roskilde, Svend faldt på Grathe Hede og Valdemar var nu enekonge. Støttet af sin fosterbror biskop Absalon og ærkebiskop Eskil, førte han i hele sin regeringsperiode, korstog mod venderne. I 1168 lykkedes det at erobre den hedenske fæstning Arkona på Rügen. Ved helgenkåringen af Knud Lavard i 1170, der fandt sted i Ringsted, fik Valdemar sin søn Knud kåret som medkonge. Første del af regeringstiden var præget af kirkelige stridigheder, men efter 1177 blev samarbejdet mellem konge og kirke gnidningsfrit. 1180-82 blev der oprør i Skåne, måske pga. Absalons hårde styre og Valdemar fik med besvær nedkæmpet oprørerne. Havde en god uddannelse, læste Saxo og Davidssalmer på latin, og var historisk interesseret. Var en stærk konge og dynastigrundlægger trods sin tidlige død. |
|