| Mini-biografi: Var søn af en snedker, blev uddannet til billedskærer og bevarede livet igennem stor forkærlighed til træ. Gik på Gustav Bachmanns malerskole 1936-40 og Harald Isensteins kunstskole 1940, før han kom på Kunstakademiet 1942-50. Fra 20-års alderen foretog Valdemar Foersom Hegndal studierejser i det meste af Europa. Yndlingsmotivet var kvindeskikkelsen, viste her det skønne og harmoniske. Et hovedværk er lerrelieffet Pygmalion (1960), som skildrer den græske billedhugger Pygmalions skabelse af den ideelle kvinde Afrodite. Gennem 1960'erne udviklede Hegndal et forfinet formsprog som i arkaisk skulptur med yndefulde, langstrakte lemmer. Det når et klimaks i hans Ikaros-figurer, hvor Ikaros er minimeret til et opadstræbende vingemotiv. Hegndal havde forkærlighed for bemalede skulpturer som i Ode til en græsk vase, der viser 6 legemsstore, guldbelagte menneskefigurer, inspireret af digteren John Keats. Den italienske Commedia dell'arte inspirerede Hegndal til polykrome træfigurer. Var fra 1962 optaget af et impressionistisk lys- og farvemaleri i Vendsyssels landskab. Blandt værkerne kan nævnes Mor og barn (1964), Hasserispigen (1966), Solhesten (1969-70) og Harlekin (1992). Kirkeudsmykningerne har samme lethed og ynde som de verdslige værker, nævnes kan krucifiks, døbefont, lysestager og glasmosaik i Stenvad Kirke (1959), krucifiks i Christianskirken Aarhus (1961) samt krucifiks, prædikestol, døbefont, glasmosaik i Emmersbæk Kirke (1983). |
Risskov Kirkegård, Aarhus 2009