Mini-biografi: Var søn af en kommunelærer, blev i 1893 student fra Metropolitanskolen i København, læste derefter jura og tog kandidateksamen i år 1900. Virkede derefter som sagførerfuldmægtig og var fra 1904 tillige assistent i Justitsministeriet. Valdemar Giese blev i 1910 ansat som sekretær i overværgerådet, var fra 1912 og ti år frem, ekspeditionssekretær og virkede desuden som fuldmægtig i Justitsministeriet. Sad i årene 1915-21 som fungerende kontorchef i Direktoratet for Fængselsvæsenet. Blev i 1922 udnævnt til dommer i Østre Landsret og bestred dette hverv til sin pensionering i 1945. Stiftede i 1943, ved testamente: V. Gieses legat, der blev kongelig konfirmeret i sommeren 1952, Midlerne herfra går til vedligeholdelse af landsdommerens gravsted samt til udgivelsen af bøger om historie, litteraturhistorie, kunsthistorie, sproghistorie, geologi, geografi og arkæologi, skrevet af danske forfattere og udgivet i Danmark. Giese blev udnævnt til Dannebrogsmand samt til Kommandør af 2. grad af Dannebrog. |