© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Valdemar Henrik Vilhelm Kolling | Dansk skuespiller Født onsdag den 20. maj 1863 i København Død fredag den 7. juni 1912 i København |
Mini-biografi: Var skuespilleren Harald Kollings eneste søn, kom efter skoletiden i lære som urtekræmmer, men løb fra pladsen og rejste i stedet nogle år rundt til provinsbyerne med August Rasmussens selskab. Kom derefter til Casino Teatret og debuterede 1884 som skytten Lars, der synger den kendte sang "Du skønne fortryllendes Kjesten" i Erik Bøghs Fastelavnsgildet. Valdemar Henrik Vilhelm Kolling var et par år på Nørrebros Teater, men ellers mest tilknyttet Casino Teatret og var blandt teatrets mest populære skuespillere, med sin gode sangstemme og i roller som gemytlig ung københavner i muntre roller i de folkelige stykker. Optrådte bl.a. som slagteren i Gutter om Bord, kobbersmeden i Børsbaronen, Støvleskaft i Faldgruben, havde titelrollen i Pigernes Jens og i Anders Tikøb. Var prioren i Dukken, Brasset i Charleys Tante og Pietro i Røverne. |
|