© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Carl Johannes Valdemar Ingemann | | Dansk arkitekt Født fredag den 21. februar 1840 i København Død tirsdag den 10. oktober 1911 i København |
Mini-biografi: Var søn af en købmand, kom i murerlære og blev svend i 1858. Var to år før blevet optaget på Kunstakademiet i København, modtog her den store sølvmedalje i 1863 og forlod akademiet 1866. Valdemar Ingemann var ansat som tegner for arkitekterne H.C. Stilling og J.H. Nebelong. Stod bl.a. for Østifternes Kreditforening på Nørrevold i København, Den kongelige Porcelænsfabrik på hjørnet af Smallegade og Søndre Fasanvej på Frederiksberg, Luthersk Missionsforenings forsamlingshus i Nansensgade og overetagen til Hotel Royal. Ingemann blev lærer og siden overlærer ved Teknisk Selskabs Skole 1877 og varetog stillingen gennem 13 år. Begyndte at arbejde sammen med sønnen Bernhard, da denne var færdiguddannet som arkitekt, de skabte som det første Dronning Louises Småbørnsasyl i Ordrup, siden Nationalforeningens Tuberkulosesanatorium i Silkeborg, Julemærkesanatoriet ved Kolding Fjord, adskillige andre sygehuse og sanatorier samt en del ejendomme i København. Deltog på Charlottenborgs Forårsudstilling første gang i 1894, siden et par gange sammen med sønnen, de var ligeledes repræsenteret på Rådhusudstillingen i København 1901. Valdemar Ingemann sad som medlem af Københavns Borgerrepræsentation 1894-1900, af Overformynderiets Lånebestyrelse, af Grundejerbankens bankråd, var kredsforstander i Belønnings- og Forsørgelsesforeningen for Tyender og var formand for Ejendomssocietetet. |
|