© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Vigand Andreas Falbe-Hansen f. Vigant | | Dansk nationaløkonom, politiker, jurist og professor Født fredag den 24. september 1841 i Odense Død mandag den 28. marts 1932 i Fredensborg |
Mini-biografi: Var søn af en prokurator, blev student fra Odense Katedralskole 1862, tog en statsvidenskabelig eksamen 1867, skrev to år senere en afhandling i konkurrence om en lærerstilling i statistik og statsøkonomi ved Københavns Universitet. Fik ikke jobbet, men havde med afhandlingen vakt opmærksomhed i økonomisk interesserede kredse. V.A. Falbe-Hansen blev i 1870 ansat som fuldmægtig i Statistisk Bureau, tre år efter udnævnt til chef. Udgav en række bind af Statistisk Tabelværk, fik i 1877 titel af professor ved Universitetet. Var medudgiver af Danmarks Statistik og bidrog selv med store afsnit hertil, skrev adskillige afhandlinger om skatte og handelsforhold til forskellige tidsskrifter. Havde stor interesse for landbruget og var med til at skabe bedre forhold for landarbejderne, skabte det betydelige værk Stavnsbaandsløsningen og Landboreformerne set fra Nationaløkonomiens Standpunkt. Gik af som professor i 1902 for at hellige sig sit andet hverv som direktør i Forsikringsselskabet Danmark, blev kongevalgt Landstingsmand i 1909, 1911 formand for Landbokommissionen samt medlem af Rigsretten. Falbe-Hansen var desuden formand for tilsynsrådet for Kongeriget Danmarks Hypotekbank, æresmedlem af Nationaløkonomisk Forening, af bestyrelsen for Embedsmændenes Låneforening, af Assurandør-Societetet, af De Danske Livsforsikringsforeninger, af Royal Statistical Society of London og af Manchester Statistical Society, var Storkorsridder af Dannebrogordenen og Dannebrogsmand. |
|