© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Victor Dornonville de la Cour | Dansk officer Født søndag den 15. januar 1843 i København Død tirsdag den 29. juni 1926 i København |
Mini-biografi: Var søn af officer Niels la Cour, blev 1858 landkadet, 1860 sekondløjtnant ved 5. dragonregiment i Randers og deltog 1864 i 2. Slesvigske Krig. Tog et fire måneders kursus ved Det gymnastiske Institut i København og gennemgik hærens skole for rideundervisning, blev 1867 premierløjtnant, var på et længere ophold i Paris og stod herefter til 1875 for gymnastikundervisningen i Randers Latinskole. Victor la Cour overflyttedes derefter til 4. dragonregiment i Næstved, gjorde fra 1877 tjeneste i Krigsministeriets 3. kontor, blev 1878 ritmester og eskadronchef ved 4. dragonregiment i Næstved. Var 1882-83 forstander for rytteriets sekondløjtnants-, sergent- og korporal-skole i Randers, repræsenterede det danske rytteri ved kavaleri-manøvrerne i Frankrig under general Gaston de Galliffet ved Mourmélon le grand og Châlons-sur-Marne. Blev 1885 stillet til rådighed for det nyoprettede militære Gendarmerikorps chef og medvirkende ved organisationen over hele landet. Avancerede 1887 til oberstløjtnant i rytteriet og til chef for Gendarmerikorpset, blev 1896 chef for 2. dragonregiment i Odense og oberst. Var formand for Odense garnisons officersforening og Fyens Væddeløbsforening. Modtog Kommandørkorset af den russiske St. Anna-orden, Frankrigs Æreslegion, blev Kommandør af Sveriges Sværdorden, Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og Kommandør af 2. og 1. grad. Var bror til Charles og Eugen la Cour. |
|