| Mini-biografi: Var søn af en bogholder, kom på hærens officersskole, blev 1921 premierløjtnant i artilleriet og gennemgik et generalstabskursus, gjorde tjeneste som kaptajnløjtnant og kaptajn, blev 1939 chef for generalstabens kommandoafdeling. Viggo Hjalf var under 2. verdenskrig chef for "Den lille Generalstab" og nær medarbejder for general Ebbe Gørtz, stillede store krav, ikke mindst til sig selv, under modstandskampen. Udnævntes 1945 til oberstløjtnant, 1951 til oberst, var chef for hærens officersskole 1950-54, for 3. feltartilleriregiment 1954-56, blev generalmajor og generalinspektør for artilleriet og 1957 chef for hæren. Forlod 1960 posten på grund af den såkaldte Hjalf-sag, tog ansvaret for en skæv fordeling af 3.000 maskinpistoler indkøbt i Sverige af Den lille Generalstab, som modstandsgrupper som BOPA og Holger Danske ikke fik nogen af. Hjalf anlagde injuriesag mod avisen Land og Folk for at have skrevet, at Hjalf indirekte var medskyldighed i mord på landsmænd. Bladets redaktør blev idømt tre måneders fængsel og skulle betale en erstatning på 25.000 kroner til Hjalf, der i pjecen Hæren under besættelsens kår har redegjort for sine synspunkter. Hjalf var en tid formand for Artilleriofficersforeningen og Fællesorganisationen af Officerer i Hæren. Var Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand samt Kommandør af 2. og 1. grad. |
