Mini-biografi: Var søn af en overlærer, blev i 1895 student i Randers, læste jura og tog kandidateksamen i 1901. Blev derefter sagførerfuldmægtig i København, opholdt sig som amtsfuldmægtig på Færøerne en tid, var fra 1904 tillige assistent i Sø- og Handelsretten og fra 1906 juridisk konsulent samt sekretær ved Københavns bedømmelses- og voldgiftsudvalg for korn- og foderstofhandelen. Viggo Thorup underviste i borgerlig ret ved handels- og købmandsskoler, blev i 1914 assessor i kriminal- og politiretten, 1919 udnævnt til byretsdommer, 1923 til dommer i Østre landsret og i 1929 til højesteretsdommer. Var under 1. verdenskrig travlt beskæftiget med at håndhæve lovene om sikring af vareforsyning samt neutralitet, om spionage, kædehandel, ulovlig udførsel m.m. Blev på grund af sine strenge domme udsat for skarp kritik og i 1925 udgav landstingsmand Julius Schovelin bogen Inkvisitionens sidste Offer - Tilfældet Thorup, beskyldte heri Thorup for utilladelige forhørsmetoder. Thorup afviste at sagsøge Schovelin, men justitsministeriet indledte en straffesag og ved Østre Landsret blev Schovelin i 1926 idømt frihedsstraf, mortifikation og erstatningspligt. Thorup var 1919-37 medlem af patentkommissionen samt formand for patentlovens særlige kommissioner, medlem af Ornithologisk forenings bestyrelse, af Arbejdernes byggeforening og Foreningen af 1937 til forsømte børns frelse samt formand for sterilisationsnævnet. |