© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Viktor Dyk | Tjekkisk forfatter, dramatiker og politiker Født mandag den 31. december 1877 i Mělník, Tjekkiet Død torsdag den 14. maj 1931 på Lopud, Kroatien |
Mini-biografi: Tog juridisk eksamen på Karlsuniversitetet i Prag, involverede sig resten af livet i lov og politik og meldte sig i 1911 ind i det nystiftede parti Státoprávní pokroková strana. Viktor Dyk diskuterede med Franz Kafka om en "Stor mur", der som Babelstårnet skulle være en metafor for en kulturel og sproglig opdeling mellem tjekkisk og tysk kultur. Dyk skrev artikler til magasinet Lumír, blev kendt for at erklære at Bøhmen skulle være tjekkisk eller dø, svarede på en artikel udgivet af Franz Werfel, at man godt kunne kommunikere med tyskerne, men ikke skulle være "tjekkisk-talende tyskere". Fortsatte med at skrive under 1. verdenskrig, skrev librettoer til operaer, nationalt betonet lyrik med sarkastiske undertoner, noveller, romaner og tidsskildringer fra 1890, med psykologisk interessante detaljer. Dyk arbejdede 1915 ved Vinohrady Theatre, blev året efter fængslet i Wien for sine modstandsaktiviteter mod Østrig-Ungarn, sad fængslet til 1917 og underskrev samme år manifestet for tjekkiske forfattere. 200 forfattere underskrev manifestet, der skulle støtte tjekkisk selvbestemmelse. Dyk grundlagde 1918 det tjekkiske parti Československá národní demokracie og valgtes 1920 til parlamentet. Var blandt de fremtrædende intellektuelle modstandere af præsident Tomáš Garrigue Masaryk og blev 1929 valgt til parlamentet som repræsentant for sit parti. |
|