Mini-biografi: Var søn af en opsigtsbetjent, gik på Kunstakademiet 1836-43 og debuterede i 1843. Vilhelm Kyhns værker opfattes som udtryk for det kunstneriske samt politiske tomrum, som opstod efter Treårskrigen 1849-51 og Danmarks første frie forfatning, en periode som kunstnerisk strakte sig indtil midten af 1870'erne. I 1840'erne var Kyhns landskabsopfattelse præget af Eckersbergs klassicisme. Skabte derefter, under påvirkning af N.L. Høyen, sin egen udgave af nationalromantikken: storslåede danske landskaber med modlys samt historiske staffagefigurer, hvis ideologiske baggrund var skandinavismen. I 1871-79 blev Kyhns haveatelier på Farimagsvej, samlingspunkt for en gruppe yngre kunstnere, kendt under navnet "Huleakademiet", en faglig, men uformel forsamling, der opsamlede den ulmende utilfredshed blandt akademieleverne og foregreb dannelsen 1882, af Kunstnernes Studieskoler. Uddannede i samme periode, en lang række af tidens kvindelige kunstnere, bl.a. Anna Ancher. Arbejdede fra 1873, hver sommer ved Himmelbjerget og eksperimenterede med friluftsmaleriet. I 1880'erne skiftede Kyhn mellem atelierarbejder samt store friluftsmalerier. Af værker kan nævnes Sommerlandskab, Horneland ved Faaborg (1863), Regnvejrsdag ved Lillebælt (1869), Sildig Aften ved Himmelbjerget (1874), Stranden ved Kandestederne (1877), Fra Himmelbjergsøerne (1877), Tre Damer i en Have (1879), Ved Ry Mølle (1881), Ved Isefjorden (1883), En Oktoberaften ved Ry Station (1887) og Sommereftermiddag fra Have i Rørvig (1887). |