Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk forfatter og historiker

Født søndag den 23. december 1883 i Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk
Død lørdag den 22. juni 1974 i Birkerød

Mini-biografi: Voksede op på Lyngby Landboskole, hvor faderen var forstander, morfaderen var historikeren Frederik Barfod. Blev student fra Birkerød Kostskole 1902, mag.art. i historie 1909 og dr.phil. 1927 på afhandlingen Sjællands ældste Bygder. Efter ansættelser på skoler i Nordsjælland og nogle års ophold i Norge blev Vilhelm la Cour i 1920 adjunkt ved sin gamle skole i Birkerød. Var ansat her til 1949 med en afbrydelse under besættelsen, hvor han efter tysk krav blev afskediget. Var stærkt nationalt sindet og meget optaget af det sønderjyske spørgsmål. Gik 1920 ind for, at Flensborg skulle til Danmark, udgav fra 1918 til 1970 tidsskriftet Grænsevagten, som modvægt mod tysk indflydelse i grænseområdet og var 1930 redaktør af værket Sønderjyllands Historie og skrev selv det første bind. Under den tyske besættelse var la Cour politisk knyttet til partiet Dansk Samling og var i skrift og tale en stærk modstander af samarbejdspolitikken. Udsendte pjecer og holdt foredrag, som efter tysk pres indbragte la Cour fængselsstraffe ved danske domstole. Flygtede 1944 til Sverige og kom efter befrielsen hjem som medlem af Den danske Brigade. Redaktør af værket Danmark under Besættelsen, som udkom 1948 og udgav også sin egen Danmarks Historie i fire bind. Kommandør af Dannebrogordenen.