© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Vilhelm Herman Lassen | Dansk redaktør, bladudgiver, politiker og finansminister Født mandag den 10. juni 1861 i Butterup, Holbæk Død mandag den 6. april 1908 i København |
Mini-biografi: Møllersøn fra Holbæk, student fra Roskilde Katedralskole 1879 og juridisk eksamen 1884. Som student politisk aktiv, skrev han avisartikler og var medstifter af Studentersamfundet. Efter studiet ansat, først som redaktionssekretær og senere som redaktør ved Aarhus Amtstidende. Fra 1889 redaktør for den nystiftede Aalborg Amtstidende, som han 1896 blev eneudgiver af og skaffede stor udbredelse i det nordlige Jylland. Lassen var forkæmper for husmandsbevægelsen og andelstanken. Medvirkede ved oprettelsen af de første husmandsskoler og støttede husmændenes digter Johan Skjoldborg. Fra 1901 medlem af Folketinget for Venstrereformpartiet. Fra 1905 og til sin død finansminister i J.C. Christensens regering. Lassen var kendt som en glimrende taler og en fremragende skribent. Også som politiker havde han et godt ry. Fik i sin korte ministertid gennemført mange love. Gift med redaktøren og politikeren Marie Lassen. |
|