Mini-biografi: Faderen var lærer på Kunstakademiet, så sønnen begyndte allerede som 13årig at modtage undervisning her. Blev 14 år gammel elev hos arkitekten professor G.F. Hetsch, var igennem alle akademiets skoler og vandt en hel del medaljer undervejs, modtog i 1856 en æresmedalje i arkitektur. Modtog økonomiske midler til at foretage forskellige studierejser, besøgte bl.a. Tyskland, Holland, Frankrig og Italien. Fik sidstnævnte sted lejlighed til, sammen med et par italienske arkitekter, at deltage i en konkurrence om at tegne facade til Firenzes berømte domkirke, forslaget fik 2. præmie. Vilhelm Petersen blev senere æresmedlem af byens Akademi. Blev medlem af Kunstakademiet i 1966, i 1869 bygningsinspektør i København, fik titel af professor i 1884, medlem af Akademirådet i 1887, udnævnt til kongelig bygningsinspektør i 1882, var desuden medlem af akademiets skoleråd og sad i bestyrelsen for Det Tekniske Selskab. Stod bl.a. for Roskilde Ting- og Arresthus, Sindssygehospitalet i Middelfart, samt i København for bebyggelsen De gamles by og stedets kirke, Rudolph Bergs Hospital, Meteorologisk Institut, Videnskabernes Selskabs Bygning udført i højrenæssancestil samt bygningerne på Søtorvet, de sidste i samarbejde med arkitekten F.V. Jensen. Vilhelm Petersen er far til arkitekten Cajus Novi. |