Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk politiker, direktør og borgmester

Født onsdag den 15. august 1877 i Rørkær, Jerne, Esbjerg
Død mandag den 15. september 1969 på Frederiksberg

Mini-biografi: Var søn af en overbanemester, gik på Randers lærde Skole til 1893 og var derefter discipel på Kgl. Frederiks Hospitals Apotek. Blev cand.pharm. 1898, fik ansættelse hos Alfred Benzon A/S, avancerede til direktør i dette firma 1937 og i Alfred Benzon Holding A/S 1943, sad som medlem af bestyrelsen i begge selskaber. Vilhelm Fischer havde tillige en politisk karriere i Det Konservative Folkeparti, var næstformand i Frederiksberg Skatteråd, medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse i adskillige år, blev rådmand 1933 og var borgmester i kommunen i årene 1936-48. Havde flere andre tillidsposter, var medlem af bestyrelsen for A/S Arbo-Bähr & Co., for A/S Nordiske Kabel- & Traadfabrikker, for Interessentskabet Isef Jordværk, formand i tilsynsrådet for lærlingehjemmet Allegaarden, sad i bestyrelsen for Kronprins Frederik og Kronprinsesse Louises Stiftelse, for J.C. Teilmanns Stiftelse, i tilsynsrådet for Frederiksberg Sparekasse, var næstformand i bestyrelsen for Grænseforeningen, medlem af repræsentantskabet for Kjøbenhavns Brandforsikring, formand for Sydslesvigsk Udvalg af 5. maj 1945, formand i bestyrelsen for Frederiksberg Begravelsesvæsen, for Bakkehusmuseet og endelig for Forsikringsselskabet Nordlyset. Fischer modtog hædersbevisninger fra Island, Sverige og Finland, var i Danmark udnævnt til Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand og har tillige fået Borgmester Fischers Vej opkaldt efter sig.