Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2026

Dansk præst, lærer og forfatter

Født søndag den 5. april 1846 i Ringsted
Død fredag den 10. maj 1912 i Odder

Mini-biografi: Var søn af en organist, tog i 1865 lærereksamen fra Jonstrup Seminarium og fik i 1867-ansættelse som lærer i Vetterslev på Midtsjælland. Fortsatte studierne, blev i 1871 student, læste teologi og tog kandidateksamen i 1876. Vilhelm Malling blev nu kapellan i Helsinge, et par år efter i Hillerød, fik 1881 kaldet som sognepræst for Ørum- og Ørslev Kloster, blev i 1886 valgmenighedspræst i Odder. Spredte sin grundtvigske forkyndelse over hele landet og blev en populær foredragsholder og oplæser. Debuterede som forfatter i 1880 med bogen Dagny. Et Livsbillede i dramatisk Form. Værket blev bl.a. brugt som litterært indlæg mod tidens fremvoksende fritænkeri. Fik i 1882 udgivet romanen Fra Kjøbstadlivet i gamle Dage, siden kom En af Folket, Paa Herregaarden, En Frivillig, Fortælling fra Skolen, Formaaende Venner, I Sommerferien m.m. Malling interesserede sig for skole og opdragelse, oversatte Jean-Jacques Rousseaus berømte og forkætrede bog Emile, og bidrog med afsnittene om Johan Herman Wessel og Jens Christian Hostrup i den folkelige litteraturhistorie Fra Holberg til Chr. Richardt. Skrev flere skuespil, både for børn og voksne, som blev opført på forskellige teatre og på rejsende selskaber. Leverede desuden noveller til ugebladet Ude og Hjemme samt til Julebladet.