|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Vincents Steensen, til Steensgård  | Dansk landsdommer, land- og krigskommissær Født mandag den 1. maj 1592 på Steensgård, Tranekær, Langeland Død torsdag den 17. februar 1659 på Steensgård, Tranekær, Langeland |
| Mini-biografi: Var søn af en godsejer og den yngste af fem drenge, voksede op på Steensgaard Gods på Langeland, som familien havde fået overdraget af Frederik II i 1574. Vincents Steensen var som ung på dannelsesrejse i Europa og studerede bl.a. ved flere universiteter i Tyskland. Blev ved hjemkomsten ansat i kancelliet og var i årene 1617-23 kammerjunker for kong Christian IV's sønner, Frederik og Ulrik. Giftede sig derefter med Anne Holck, der tilhørte en af landets førende adelsslægter og flyttede ind på Steensgaard. Var under den danske fase af Trediveårskrigen, land- og krigskommissær på Langeland, fra 1638 tillige landsdommer. Stod under Svenskekrigene for organisationen af Rudkøbings forsvar, gik gerne forrest i styrken og fik afværget adskillige angreb. Da den svenske rigsadmiral K.G. Wrangel, i februar 1659 forsøgte en landgang på østsiden med en større mængde krigsskibe, førte Steensen, med en pistol i hånden, bønderkompagnierne og nogle regulære soldater til modangreb. Blev truffet af et kardæskskud fra en forladekanoner, sank af hesten, men opfordrede folkene til fortsat angreb. Steensen døde samme aften, det lykkedes at fordrive svenskerne, som kom tilbage i april 1659. Enken Anne Holck ledede tappert forsvaret, men det lykkedes alligevel den svenske hær at erobre Langeland. |

|