© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Viola Asta Nørlev | Dansk politiker Født tirsdag den 13. februar 1900 i København Død søndag den 19. december 1993 i København |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var datter af en arbejdsmand, arbejdede som 12-årig på fabrik, fortsatte efter afgang fra kommuneskolen, var et par gange på højskoleophold og et ivrigt medlem af Socialdemokratisk Ungdomsbevægelse. Tog et etårigt gymnastiklærerkursus på Statens gymnastikhøjskole og var i flere år leder af DR's gymnastik for husmødre. Kom 1932 ind i bestyrelsen for den lokale københavnske vælgerforening i Utterslev, 1934 i socialdemokratiske kvinders fællesudvalg, var formand 1946-54. Viola Nørlev sad som medlem af partiets forretningsudvalg, var medstifter og landsformand for Den frie børnehaveforening, der var et alternativ til menighedsrådenes børnehaver. Sad seks år i Københavns borgerrepræsentation og kom 1950 i Folketinget som stedfortræder for Frederik Dalgaard. Havde siden 1945 været opstillet i flere kredse og valgtes 1953 i Valby vest. Var på tinge mest optaget af kvindespørgsmål, især forbrugeranliggender, arbejdede også uden for tinget med dette og blev derfor offentligt kendt. Viola Nørlev kom 1946 i Statens husholdningsråd, blev medlem af Danske husmødres forbrugerråd ved oprettelsen 1947 og var formand 1955-66. Var med til at overtale Poul Henningsen, til at blive redaktør af forbrugerbladet Tænk, ved starten 1964 og var selv formand for redaktionskomitéen til 1966. |
|