Mini-biografi: Var søn af en toldembedsmand, tog som ganske ung hyre på et skib, var 1703 i Amsterdam, mødte en russisk viceadmiral og lod sig hverve til den russiske marine, deltog fra 1704 med hæder i Store nordiske krig. Bosatte sig i Rusland, blev gift, fik 3 sønner og en datter, var 1715 på besøg i København, kom dog aldrig siden til Danmark. Efter krigen udnævnte zar Peter den Store, Vitus Bering til leder af Den 1. Kamtjatka-ekspedition, der skulle udforske og kortlægge Ruslands østlige egne og finde ud af om der var landfast forbindelse mellem Sibirien og Nordamerika. Ekspeditionen tog af sted 1725, kunne 1728 påvise, at der fandtes et stræde mellem de to kontinenter, man kunne dog ikke se Amerika på grund af tåge. 2. Kamtjatka-ekspedition drog ud 1733 for at kortlægge Sibiriens ishavskyst, den nåede til Alaska, men forsyningerne slap op, folkene fik skørbug og 1741 måtte skibet opgives og besætningen gik i land på en ubeboet ø. Bering omkom sammen med ca. halvdelen af den store besætning. Blev begravet på øen, der fik navnet Bering ø, graven blev 1991 fundet af danske arkæologer. Beringstrædet, Berings-havet, Bering-gletsjeren, Vitus Bering parken i Horsens m.m. er alle opkaldt efter søfareren. |