© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Adolph Frederik Waldemar Price | Dansk balletdanser Født torsdag den 1. september 1836 i København Død lørdag den 4. januar 1908 i København |
Mini-biografi: Tilhørte tredje danske generation af den bekendte artist- og kunstnerfamilie Price. Optrådte allerede som 4-årig på Morskabsteatret, som bedstefaderen havde etableret på Vesterbro i København. Kom til Den kgl. Ballet som 13-årig, men da ballettens leder August Bournonville ikke fandt at Price havde evner som solodanser, fik han, i modsætning til søsteren Juliette Price, ikke nogen stor karriere. Opnåede dog med årene en betydelig publikumsyndest på grund af sit mandige udseende og sit karakterfulde udtryk, som gjorde at Waldemar Price blev sammenlignet med tidens store karakterskuespiller, Michael Wiehe. Debuterede 1857 som høvdingen Ditleif i Bournonville-balletten Valdemar, og da han i 1901 havde sin afskedsforestilling var det som kong Valdemar i samme ballet. Andre væsentlige roller var Junker Ove i Et Folkesagn, fiskeren i Napoli og Du Puy i Livjægerne på Amager. Var også en meget søgt balletlærer. |
|