© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Walter Berry | Østrigsk operasanger Født mandag den 8. april 1929 i Wien, Østrig Død fredag den 27. oktober 2000 i Wien, Østrig |
Mini-biografi: Viste tidligt musikalske evner og modtog sangundervisning på Wien Musikakademi. Debuterede 1947 på Wiener Staatsoper, fik 1950 fast engagement, optrådte her under hele sin karriere, men var tillige på adskillige gæsteoptrædener i Europa og England. Walter Berry fik sin første store succes som titelfiguren i Mozarts Figaros bryllup i 1950 og blev to år efter hentet til festspillene i Salzburg, kom til at optræde her regelmæssigt, i samarbejdede med Herbert von Karajan som dirigent for Wien Filharmoniske Orkester. Berry var siden med til at præge operalivet her og i Wien, havde et omfattende repertoire på mere end hundrede roller, sang Wagner og italiensk opera, Franz Schuberts lieder, sange af Gustav Mahler, værker af Bach, Beethoven, Haydn og Richard Strauss. Havde en karriere, der strakte sig over mere end over mere end 40 år og havde i 1960'erne mange mindeværdige optrædener i The Metropolitan Opera i New York. Berry giftede sig med den tyske mezzosopran Christa Ludwig i 1957 og parret optrådte sammen, på både scenen og ved flere indspilninger, men blev skilt i 1971. Berry deltog i flere anerkendte operaoptagelser, heriblandt Tryllefløjten, Béla Bartóks en-akts opera Hertug Blåskægs Borg og Johann Sebastian Bachs Matthæus-Passion med Otto Klemperer og Philharmonia Orchestra. |
|