Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Tysk/Dansk matematiker og professor

Født onsdag den 3. maj 1905 i Berlin, Tyskland
Død søndag den 24. januar 1988 i København
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.

Mini-biografi: Var søn af en repræsentant, studerede matematik og fysik ved Berlin Universitet 1923, blev allerede 1928 dr.phil. på disputatsen Über Krümmung und Windung geschlossener Raumkurven. Blev straks efter ansat som videnskabelig assistent ved universitetet i Göttingen. Moritz Werner Fenchel havde været i København som stipendiat og flygtede sammen med sin hustru, matematikeren Käte Sperling fra Nazi-Tyskland til Danmark 1933. Havde løst arbejde ved Københavns Universitets matematiske institut og indledte et samarbejde med Tommy Bonnesen, der resulterede i bogen Theorie der konvexen Korper, som udkom 1934. Blev 1938 timelærer ved Danmarks tekniske højskoles adgangskursus, måtte 1943 flygte til Sverige, holdt forelæsninger ved Lunds universitet og underviste ved den danske skole i Lund til krigens afslutning 1945. Fik 1948 dansk indfødsret og blev lektor ved universitetet, fik docenturet i matematik for kemiingeniører ved Danmarks tekniske højskole, blev 1951 professor i rationel mekanik, 1956 professor i matematik. Fenchel sad som medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, af Akademiet for de Tekniske Videnskaber, af Fysiografiska Sällskapet i Lund, af Bayerische Akademie der Wissenschaften, af Danmarks matematik-undervisningskommission, var sekretær og siden formand for Dansk Matematisk Forening, blev æresmedlem af foreningen 1973. Var medredaktør af Matematisk Tidsskrift B og Mathematica Scandinavica 1.