Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Tysk fysiker og professor

Født torsdag den 27. marts 1845 i Lennep, Remscheid, Tyskland
Død lørdag den 10. februar 1923 i München, Tyskland

Mini-biografi: Født i den tyske provins, men tilbragte hovedparten af sin barndom og ungdom i Holland, hvor moderen stammede fra. Faderen var tekstilvarefabrikant. Röntgen blev bortvist fra gymnasiet på grund af en disciplinær forseelse og fik ingen studentereksamen. Begyndte at studere fysik og mekanik ved den polytekniske højskole i Zürich, hvor adgangskravet blot var en bestået optagelsesprøve. Efter at have gennemført en uddannelse til maskiningeniør, fortsatte Röntgen med det egentlige fysikstudium, som i 1869 afsluttedes med doktorgraden. Blev ekstraordinær professor i fysik ved det agrarvidenskabelige universitet i Hohenheim i 1875 og senere ved universitetet i Strassbourg. Ordinær professor i fysik ved universitetet i Giessen 1879-88, i Würzburg 1888-1900 og i München 1900-20. Beskæftigede sig især med krystallografi samt termo- og elektrodynamik. Under arbejde med katodestrålerør opdagede Röntgen den 8. november 1895, en hidtil ukendt kortbølget elektromagnetisk stråling, som han benævnte X-stråler, men som senere også er blevet kendt som røntgenstråler. Disse stråler kan gennemtrænge faste legemer i forskellig grad afhængig af stoftætheden og har fået utallige anvendelser. Især deres anvendelse inden for medicinsk billeddiagnostik og medicinsk terapi har været epokegørende. For sin opdagelse fik Röntgen, som den første: Nobelprisen i fysik i 1901.