© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Vilhelm 'Wilhelm' Marius Andersen Nellemose | Dansk søofficer, handels- og modstandsmand Født mandag den 31. marts 1890 i Middelfart, Fyn Død mandag den 13. november 1944 i Svesing, Husum, Slesvig-Holsten, Tyskland |
Mini-biografi: Var søn af en arkitekt, kom som 17årig ind ved Søetaten, blev sekondløjtnant, premierløjtnant og 1919 sat uden for nummer. Vendte tilbage 1922, blev samme år kaptajnløjtnant, var 1923 om bord på krydseren Geiser. Ramtes i hovedet da et tågeudviklingsapparat eksploderede, mistede et øje og ansigtet blev vansiret. Wilhelm Nellemose blev 1924 udnævnt til kaptajn, men forlod Søetaten to år efter. Rejste til England, ernærede sig ved at handle med sko i London, var i tre år honorær sekretær i Anglo-Danish Society, blev 1927 medlem af bestyrelsen og medredaktør af The Anglo-Danish Journal, var ofte tilkaldt for at være tolk ved danske søretssager i Admiralitetsretten. Nellemose kom tilbage til Danmark i 1933, blev ansat ved de internationale biologiske havundersøgelser og fik kontor på Charlottenlund Slot. Drev fra 1939 efterretningsvirksomhed for Storbritannien, var leder af en gruppe på fem mand og havde kodenavnet "R34-0". Var under 2. verdenskrig kontaktperson for den engelske efterretningstjeneste SIS, aktiv i forbindelse med etablering af transportruter til Sverige og medlem af modstandsgrupperne Dannevirke, Dansk Borgerværn og Den Militære Efterretningstjeneste. Stod for flugthjælp og lokalisering af tyske pejlestationer i Danmark. Blev anholdt 1944, kom til Frøslevlejren, til koncentrationslejren Neuengamme og døde i Schwesinglejren af sult og dysenteri. |
|