© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Carl Ernst Wilhelm Ulrichsen  | Dansk ambassadør Født søndag den 10. februar 1924 i København Død lørdag den 7. september 2019 |
Mini-biografi: Var søn af en tobakshandler, blev i 1942 student fra Øregård Gymnasium, studerede derefter forsikringsmatematik på Københavns Universitet og tog kandidateksamen i 1948. Fik samme år ansættelse som sekretær i Udenrigsministeriet, blev i 1954 ambassadesekretær i Madrid, kom hjem og blev i 1958 udnævnt til fuldmægtig i Udenrigsministeriet. Wilhelm Ulrichsen sad i 1960 som ambassaderåd samt chargé d'affaires i Caracas, blev året efter konsul i New York 1961 og i 1964 kontorchef i Udenrigsministeriet. Var i 1972 udsendt som udenrigsråd og var chef for afdelingen for Internationalt Udviklingssamarbejde (Danida), blev i 1975 ambassadør og var i årene 1977-84, fast repræsentant for Danmark ved De Forenede Nationer i New York, var herefter ambassadør i Madrid og 1989-92 ambassadør i Bruxelles. Var medlem af bestyrelserne for Den Nordiske Investeringsbank, Nordisk udviklingsfond for Vest-norden og for Carnegies belønningsfond, fra 1994 Vicepræsident for dansk kirke i udlandet samt bestyrelsesformand i akademiet for den tredje alder. Ulrichsen blev hædret med Storkorset af den belgiske kroneorden, Storkorset af den spanske Isabella den katolskes orden, blev udnævnt til Storridder af Den islandske Falk samt til Kommandør af 1. grad af Dannebrog. |

|