© www.gravsted.dk 2003, 2024
| William Andreas Petersen | Dansk skuespiller Født lørdag den 8. november 1862 i København Død torsdag den 24. december 1942 i København |
Mini-biografi: Var søn af en urtekræmmer, fik som 20årig sin debut som skuespiller i Slagelse, opnåede i 1884 selv en bevilling og rejste fra 1891 med sit eget selskab. Gav for det meste forestillinger i Norge og opførte i 1893 35 forestillinger i Trondhjem, havde her Norges-premiere på Henrik Ibsens Bygmester Solness, der i januar 1893 havde haft verdenspremiere i Berlin. Selskabet var i 1896 på gæsteoptræden i Helsingborg i Sverige. Var i 1892 meddirektør for sommerrevyen Bal i Haven på Vennelyst i Aarhus og var tillige direktør for sommerrevyer i Slagelse samt i Frederikshavn. Fik i 1922 bevilling til Casino i København og fornyede den i 1930'erne. William Petersen var meget musikalsk, skrev selv tekst og musik til revyerne, fremførte dem også i nogle af dem. Leverede i vintersæsonerne mellemaktsmusikken til sit turne-selskabs folkekomedier og farcer. Fik på grund af sin højde tilnavnet "Lange William". Havde i 1911 en mindre rolle i stumfilmen Blandt Københavnske Apacher. |
|