© www.gravsted.dk 2003, 2024
| William Maurice Fridericia | Dansk jernbaneingeniør og etatsråd Født fredag den 11. februar 1842 i København Død fredag den 11. oktober 1907 på Frederiksberg |
Mini-biografi: Var søn af en jødisk manufakturhandler, tog 1858 polyteknisk adgangseksamen og blev 1864 polyteknisk kandidat i ingeniørfaget 1864. Aftjente året efter sin værnepligt, gennemgik uddannelsen som officersaspirant og var efter tiden i militæret ansat ved forskellige jernbanearbejder. William Fridericia underviste i årene 1866-68 på Teknisk Institut i København, var derefter i to år beskæftiget med forarbejdet og anlægget af den sjællandske sydbane: Roskilde-Køge-Næstved. Blev 1871 ingeniør ved de sjællandske jernbaner, indførte bl.a. bloksignalsystemet på Klampenborgbanen og blev 1885 overbaneingeniør for statsbanerne i Jylland-Fyn. Fridericia blev ved omorganiseringen i 1892 midlertidig chef for statsbanedriftens III. afd. 1. ekspeditionskontor og 1893 chef for det tekniske kontor under generaldirektoratet for statsbanedriften. Denne stilling nedlagdes 1904, Fridericia knyttedes nu til statsbanedriften som kontrollør ved skinneleverancerne. Var flittig og opfindsom og fik 1866 eneret på en metode til fremstilling af papirmasse af rapshalm, 1882 på en sporskifteaflæsningsviser som distancesignal, 1902 på svellepropper til befæstelse af skinne-søm og 1907 på søm med linseformet tværsnit. Sad som medlem af Dansk ingeniørforenings første bestyrelse, udnævntes 1888 til Ridder af Dannebrog og fik 1904 titel af etatsråd. Var bror til professor J.A. Fridericia. |
|