© www.gravsted.dk 2003, 2024
| William Hansen Millinge | Dansk direktør og kemiingeniør Født tirsdag den 6. december 1853 i København Død mandag den 5. december 1921 i København |
Mini-biografi: Var søn af en lakaj, tog 1871 adgangseksamen til Polyteknisk læreanstalt og blev 1877 cand.polyt. som kemiingeniør. Virkede en tid som assistent ved det kemiske laboratorium, fik siden ansættelse på De danske Sukkerfabrikker og blev snart G.A. Hagemanns højre hånd. William Millinge rejste 1877 til St. Croix for at være bestyrer på det nyoprettede fællessukkerkogeri, blev på øen i 7 år og fik styr på de mange tekniske og økonomiske startvanskeligheder. Blev ved hjemkomsten 1885 bestyrer af raffinaderiet i Helsingørgade, 1894 underdirektør og 1897 teknisk direktør for alle selskabets virksomheder. Lagde et stort arbejde i den store ekspansion og modernisering af De danske Sukkerfabrikker, men var svækket på grund af eftervirkninger fra tyfus pådraget på St. Croix og måtte træde tilbage 1912. Millinge tog på en rekreationsrejse til Vestindien, blev ved hjemkomsten mødt af et nedbrændt raffinaderi og blev en særdeles god og kyndig rådgiver ved opførelsen et nyt. Var aktiv inden for Dansk ingeniørforening og censor i teknisk kemi ved Polyteknisk læreanstalt, sad fra 1916 som medlem af bestyrelsen for De danske Sukkerfabrikker sammen med bl.a. C.F. Tietgen og Hagemann. Millinge blev 1897 udnævnt til Ridder af Dannebrog og blev Dannebrogsmand 1905. |
|