© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Willy-August Linnemann | Dansk forfatter Født torsdag den 4. juni 1914 i Harreslevmark, Sydslesvig Død torsdag den 22. august 1985 i Gentofte |
Mini-biografi: Linnemanns opvækst i Sønderjylland kom til at præge hans liv og forfatterskab. Blev student i 1933 og gik på Askov Højskole 1934-35. Hans debut var romanen Sangen om de lyse nætter (1939), senere fulgte Natten før Freden (1945) og Mit Land laa i Mørke (1949), som alle skildrer jævne menneskers skæbne under første og anden verdenskrig, med en kritisk indstilling til Danmark. Linnemanns hovedværk er Europafortællinger 1-5, (1958-66), som er en levende og farverig skildring af en sønderjysk slægt gennem flere århundreder. Endnu en serie på hele 7 bind, begyndende med Fabrikanten (1968) og sluttende med Protestanten (1974), skildrer en sønderjysk familie i flere generationer. Herefter fulgte nogle selvstændige romaner som Himlens Genskær i Byens Ruder (1975) og Lyset mellem Træerne (1976). Skrev også hørespil og essays, skuespillet Slesvig, der opførtes på Folketeatret i 1946 og rejsebogen Syd for Pyrenæerne (1953). I 1958 fik Linnemann Søren Gyldendal-prisen og i 1959 Kritikerprisen. |
|