Mini-biografi: Skulle efter skoleårene have været i lære som isenkræmmer, men var meget glad for at cykle og da De unges Cykleløb blev afholdt den 18. juni 1922, lykkedes det den 16-årige dreng at overtale sine forældre til at lade ham deltage på en lånt cykel. Lukkede ringe, racerstyr, tåclips og cykeltricots var forbudt, stillede derfor op i sin spejderuniform, inkl. fløjte - heraf Willy Falck Hansens tilnavn Spejderen. Kørte som en vild og slog den tidligere rekord med 1 min og 6 sekunder, ved at gennemføre de 12 km med en gennemsnitsfart på 37,5 km/t. Vandt to år senere olympisk sølv på tandem (2000 m), sammen med Edmund Hansen og i 1927 sølv ved verdensmesterskabet i Sprint. Den største triumf kom året efter, hvor Willy Falck Hansen ved Olympiaden 1928 vandt guld i 1000 meter på tid og bronze i Sprint. Vandt samme år verdensmesterskabet i sprint for amatører og i 1931 for professionelle. Blev senere blev sportsleder ved de danske vinterbaner og var i 1958 konsulent på filmen 6-dagesløbet, instrueret af Jørgen Roos. |