© www.gravsted.dk 2003, 2024
| William Richard Tidemand | Dansk grosserer, politiker og etatsråd Født fredag den 9. november 1832 på Frederiksberg Død lørdag den 11. november 1916 i Store Merløse, Holbæk |
Mini-biografi: Var søn af en skolebestyrer, voksede op på Frederiksberg og forlod allerede skolen som 14årig, for at komme i lære hos manufakturhandler S. Seidelin i Holbæk. William Richard Tidemand ønskede at lære mere om handel og rejste efter læretiden til Hamborg for at videreuddanne sig, overtog ved hjemkomsten i 1855, sin gamle læreplads. Drev sin forretning med dygtighed og gjorde den kendt samt velanset, ikke kun i Holbæk og omegn, men over hele Sjælland, især da der også blev opbygget en anselig engrosforretning. Tidemand sad som medlem af Holbæk byråd i årene 1873-90, solgte efter 40 år sin forretning, trak sig tilbage til privatlivet, boede en tid på Frederiksberg og nød sammen med hustruen, sit otium med spadsereture i Frederiksberg Have. Ægteparret skænkede i 1898 Holbæk et jordstykke til et lignende anlæg og her blev det imponerende anlæg Strandparken opført. Ægteparret boede fra 1904 fast tæt på Strandparken, i den smukke ejendom Allerupgård. Tidemand blev i 1911 udnævnt til etatsråd, har fået en vej i Holbæk opkaldt efter sig og fået rejst et mindesmærke ved indgangen til parken. |
|