| Mini-biografi: Var søn af en smed, fik lærereksamen i 1863 og virkede som huslærer og skolelærer, sidst i Herstedvester. Var stærkt draget af grundtvigsk åndsliv og virkede, både i samt udenfor skolen, for folkelig oplysning og vækkelse, bl.a. ved oprettelse af skytteforeninger. Sad 1877-86 i bestyrelsen for Danmarks Lærerforening. Besøgte Chr. Winther samt H.V. Kaalund, for at høre deres mening om sit forfatterskab. I 1871 kom Sange og Smaadigte, der dog ikke vakte større opmærksomhed. Først med Nye Tider (1881) vandt Zakarias Nielsen sig et navn. Skildrer her brydningen mellem gammelt og nyt, Højre og Venstre samt det røre, som Højskolen og Skyttesagen forårsager i en afsides liggende by. Opgav i 1884 sin lærervirksomhed pga. dårlig hørelse og da kom en række bøger, der viste hans stigende udvikling som forfatter: Mågen (1889), der præges at et lyst samt venligt livssyn i kristen ånd, Gærende Kræfter (1891), Kulsviere (1893), Den store magt (1898), hvor skilsmissens problematik drøftes, m.fl. Af skuespil skrev Zakarias Nielsen Selvstyre og Ellen Vaage. Regdigerede i en årrække det folkeligt oplysende Søndagsbladet og 1905-11 kom erindringsværket Minder i 2 bind. Var i sin samtid en meget læst forfatter, der altid havde et højnende sigte med sine fortællinger. |
Søllerød Kirkegård 2008