© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Zdeněk Nejedlý | | Tjekkisk forfatter, politiker, musikforsker og -kritiker Født søndag den 10. februar 1878 i Litomyšl, Tjekkiet Død fredag den 9. marts 1962 i Prag, Tjekkiet |
Mini-biografi: Var søn af en komponist og født i samme by som den tjekkiske musiks vel nok største komponist Bedřich Smetana. Studerede tjekkisk historie og musik på gymnasiet, rejste i 1896 til Prag for at studere på Charles Universitet, fik sin doktorgrad i år 1900. Efter at have udgivet nogle skrifter om tjekkisk historie helligede Zdeněk Nejedlý sig musikvidenskaben og skabte en monografi om sin mentor Zdenko Fibich, skaberen af det sceniske melodrama, i et håb om at give denne mere anerkendelse i Prags musikverden, som Nejedlý kritiserede for at forherlige Dvořak og underkende komponister som Fibich, Smetana og Ostrčil. Fastholdt sin kritik og kom på denne måde i strid med folk, der beundrede Dvořak. Udgav de næste ti år for egen regning en del publikationer om komponister, hvoraf flere var personlige venner og udelod helt Dvořak og Mahler. Begyndte i 1908 at holde forelæsninger om musikvidenskab på Charles Universitetet. Måtte oprette sit eget tidsskrift Smetana, da aviserne ikke ville trykke de voldsomme angreb. Nejedlý var glødende kommunist, flygtede til Sovjetunionen under 2. Verdenskrig, blev efter krigen minister for uddannelse, kunst og videnskab, kunne nu pleje sine fordomme og var medvirkende til mange af tidens "skueprocesser" med udrensning af især professorer. |
|