| Mini-biografi: Var søn af Asser Rig fra den magtfulde Hvideslægt, voksede op sammen med tvillingebroderen Esbern Snare og kongesønnen Valdemar, som familien havde i pleje, da faderen Knud Lavard var blevet myrdet. Drengenes venskab varede livet ud. Absalon forblev ungkarl, rejste til Frankrig ca. 1146 for at læse teologi på Universitetet i Paris. Blev i 1158 valgt til Biskop af Roskilde. Deltog ivrigt i korstogene, der var en vigtig del af kirkens virke. Fik i 1160'erne overdraget landsbyen Havn som len af kongen. Her byggede Absalon i 1167 en borg på en holm i vandet, anlagde volde og kystanlæg, det kom til at danne grundlaget til København. I 1168 indtog han og fosterbroderen Valdemar den Store, den hedenske ø Rügen, satte ild til fæstningen Arkona og ødelagde vendernes afgud Svantevit med de fire hoveder. Det fik sat en stopper for vendernes hærgen. Da ærkebiskop Eskil nedlagde sit embede i 1177, blev præsterne i Lund enige om, at Absalon skulle overtage hans plads. Paven gav lov til, at han samtidig kunne fortsætte som biskop. Da han både forlangte kirkeskat, kirkebyggeri og cølibat, gjorde svenskerne oprør. Skønt han var skyld i kirkestridighederne, har historieskriveren Saxo givet ham et positivt eftermæle. |
Højerup Mindelund, Stevns 2011