© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Elise Johanne Bryning f. Valentiner | Dansk korrespondent og modstandskvinde Født mandag den 10. februar 1902 i København Død lørdag den 24. februar 1945 i Himmelev, Roskilde |
Mini-biografi: Elise Bryning fik efter skoletiden en uddannelse som korrespondent, opholdt sig en del år i England og var ligesom sin mand, fuldmægtig Knud Ewald Bryning, yderst engelskvenlig. Ægteparret bosatte sig i 1943, under den tyske besættelse i Himmelev og var tilknyttet modstandsbevægelsen, de kom med i en illegal gruppe i Roskilde, der blev ledet af en af byens præster. Ægteparrets villa blev benyttet som illegal sendestation og efter politiets arrestation som tilholdssted for politiets modstandsbevægelse. I 1945 havde nogle stikkere opdaget at der var "illegale" vogne i Himmelev, et par tyske terrorister udgav sig for at være frihedskæmpere og kom i kontakt med ægteparret, kunne så observere at der i garagen stod en tidligere politibil som blev benyttet af modstandsbevægelsen. Terroristerne kørte til København, hørte at tre nazister var blevet dræbt og besluttede at likvidere ægteparret. Lederen af politiets modstandsbevægelse, kriminalbetjent Sigurd Bernskov boede i villaen og blev sammen med ægteparret skudt af terrorgruppen ved et clearings drab den 24.2.1945. Fru Bryning myrdedes i sin seng, fuldmægtig Bryning blev dræbt foran garagen og Bernskov, der forsøgte at flygte gennem bryggerset blev skudt her. En mindeplade for de tre modstandsfolk er blevet opsat på kirkemuren ved Himmelev kirke. |
|