Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk landmand, proprietær og politiker

Født mandag den 22. oktober 1877 i Ålsrode, Ålsø, Grenå
Død torsdag den 31. maj 1962 i Grenå

Mini-biografi: Var søn af en gårdejer, begyndte efter skoletiden en landbrugsuddannelse, opholdt sig i kortere tid på Askov og Næsgård, men måtte allerede som 18-årig hjælpe sin mor med at bestyre fødegården. Overtog siden den forgældede ejendom og fik den med en stor indsats bragt på fode. Var 1911 i stand til at købe naboejendommen Kejsergården, rådede derved over 225 tønder land til frøavl og korndyrkning på basis af de bedste og mest ydedygtige sorter. Aage Nicolaj Nikolajsen blev 1910 medlem af bestyrelsen i Grenå landboforening, var 1921-40 foreningens formand og fik sammen med konsulent Arne Larsen-Ledet etableret landets første ungdomsskole for vordende landmænd. Sad fra 1922 i bestyrelsen for De samvirkende danske landboforeninger, var viceformand i De samvirkende jyske landboforeninger og var på valg som afløser for P.P. Pinstrup på formandsposten, men fik knap så mange stemmer som landstingsmand H. Hauch. Var en god trofast støtte for Hauch, da de jyske landboforeninger i 1930'erne var skueplads for debatten mellem tilhængere af oprørsbevægelsen Landbrugernes sammenslutning og organisationsloyale landmænd. Nikolajsen sad som medlem af Landbrugsrådet, Landhusholdningsselskabets bestyrelsesråd, Statens jordlovsudvalg, var formand for repræsentantskabet for Landbygningernes alm. Brandforsikring og æresmedlem af De jyske landboforeninger. Udnævntes til Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.