© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Henrik Andreas Rosenauer Hauch | Dansk politiker og landbrugsminister Født onsdag den 6. september 1876 i Sønder Nissum, Holstebro Død lørdag den 17. august 1957 i Kjellerup, Hørup, Silkeborg |
Mini-biografi: Var søn af en gårdmand, fik efter endt skolegang en uddannelse ved land- og skovbrug, blev landbrugskandidat 1902, arbejdede derefter som landbrugslærer og blev 1908 forstander på Asmildkloster Landbrugsskole. Henrik Hauch varetog denne stilling gennem 26 år og passede samtidig sin gård, Sølund ved Viborg. Blev 1918 valgt til medlem af Landstinget for partiet Venstre, blev 1920 medlem af Landbrugsrådets præsidium og sad i årene 1933-50 som præsident. Var medlem af Landstinget til det blev nedlagt i 1953. Arbejdede især omkring 1930'erne, sammen med landbrugsminister Kristen Bording fra Socialdemokratiet, på at få landbruget gennem krisen ved at føre en fællespolitik. Hauch var i 1940 minister uden portefølje i samlingsregeringen, ministeriet Thorvald Stauning II, var i efteråret 1942 på tale som statsminister, men blev ikke godkendt af den tyske besættelsesmagt, som regeringen var underlagt til 1943. Blev 1950 landbrugsminister i ministeriet Erik Eriksen og sad på posten i ét år. Hauch sad i årene 1932-47 som formand for De samvirkende danske Landboforeninger. |
|