Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk maler

Født fredag den 16. august 1811 i København
Død fredag den 15. marts 1844 i København

Mini-biografi: Var søn af biskop Peter Erasmus Müller, gik på Kunstakademiet fra 1821, begyndte at tegne hos C.W. Eckersberg 1825 og at male hos samme 1826, før han blev elev på modelskolen 1828. Tog eksamen i sprog samt kunsthistorie 1837. Var en af de få Eckersberg-elever, der fulgte i lærerens spor som historiemaler. Müllers religiøse kompositioner viser påvirkning fra J.L. Lund og de tyske nazarenere. I altertavlerne spores en mere direkte impuls fra Raphael, som han under Italiens-opholdet flittigt havde studeret i Firenze. Som flere af sine samtidige, havde Müller en betydelig produktion af altertavler, især til sjællandske landsbykirker. Hvor disse arbejders kolorit ofte er noget usikker, kommer hans maleriske evner til gengæld smukt til udtryk, i en række holdningsfulde og beåndede portrætter. I anledning af 300-året for Reformationens indførelse i Danmark, udskrev Kunstforeningen i 1836 en konkurrence. Müller indsendte skitser til to billeder med Hans Tausen og et med Luther. Sidstnævnte blev året efter bestilt til udførelse, og Luther på rigsdagen i Worms blev færdigt 1839. Det viser et modent behersket, figurrigt arbejde, med en velafvejet komposition og en glimrende kolorit. Nåede ikke at fuldføre sit medlemsstykke til Akademiet, Synderinden for Jesu fødder, inden hans alt for tidlige død.