Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk skuespiller

Født fredag den 12. december 1884 i Spjellerup, Fakse
Død tirsdag den 20. oktober 1964 i København

Mini-biografi: Var søn af en sognepræst, satsede på en scenekarriere og læste til skuespiller hos Aage Garde, optrådte første gang på Aarhus Teaters scene 1905 i Den fattige drengs eventyr. Kom derefter på Det kongelige Teaters elevskole, debuterede i slutningen af 1908 som Ragnar i Henrik Ibsens skuespil Bygmester Solnes. Blev på teatret til 1911, vendte så tilbage til Aarhus Teater og havde bl.a. titelrollerne i Pigernes Alfred og Niels Peter Svane, var i sæsonen 1925-26 engageret ved Odense Teater og stod sidste gang på en scene 1943, i Harald Stabehls turnéselskab som direktøren i forestillingen Lille Napoleon. Adolf Tronier Funder debuterede på det hvide lærred 1911, i Urban Gads stumfilm Den sorte drøm, der havde stjerneskuespillerne Asta Nielsen og Valdemar Psilander i hovedrollerne, medvirkede herefter i mere end 30 film, spillede bl.a. hovedrollen i Holger-Madsens En Kunstners Gennembrud. De fleste af filmene var produceret af Nordisk Film, nogle af Kinografen og en del af filmfabrikken Skandinavien. Funder indspillede sin sidste film: Prometheus i 1919 og arbejdede efter sin skuespillerkarriere som grosserer i København. Indgik ægteskab tre gange, 1. gang var med skuespillerinden Magda Vang Lauridsen.