Mini-biografi: Var søn af en konferensråd, som selv, sammen med en lærer, underviste sine fire sønner i hjemmet. Tog som 18årig til den tyske by Jena for at studere jura, blev samtidig gjort bekendt med tysk filosofi, pådrog sig i studietiden en sygdom, der var en hæmsko livet igennem. Adolph Carstens tilbragte nogle år hjemme, i 1738 ansat som sekretær i det tyske kancelli og blev her hele sit arbejdsliv. Gennemgik alle trin på embedsstigen, blev først kancelliråd, justitsråd, etatsråd og i 1768 konferensråd. Blev overprokurør for hertugdømmet Slesvig i 1771, da administrationen blev lagt om under Struensee, hvis dødsdom Carstens siden var medunderskriver af, blev Dannebrogsridder i 1774 og udnævnt til gehejmeråd i 1779. Var en dygtig, afholdt og retsindig embedsmand, men fik også tid til at dyrke sin interesse for videnskab og kunst, skrev værker om religionsfilosofi, historiske afhandlinger, blev i 1753 medlem af Videnskabernes Selskab, foretog en del undersøgelser vedrørende Danmarks historie og skrev en afhandling om Norges rigsvåben, blev medlem af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab i 1774 og i 1777 af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. Carstens havde stor betydning for sin samtids digtere og forfattere, knyttede bl.a. venskab med Johannes Ewald. |