Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk embedsmand, jurist, vise- og sangforfatter

Født onsdag den 17. maj 1820 på Sparresholm, Næstved
Død fredag den 6. december 1867 i København

Mini-biografi: Student i 1838, cand.jur. i 1844 og ansat i Marineministeriet, hvor han 1847 blev kancellist og 1863 fuldmægtig. Var fra 1845 løjtnant i Kongens Livkorps og virkede i 12 år som lærer ved Det kgl. Blindeinstitut. Havde en eminent sans for lødig folkelig underholdning, blev i 1857 artistisk direktør for Tivoli og skrev over 50 muntre skuespil, der blev opførte på Det kgl. Teater, Hofteatret, Kasino og Folketeatret, hvor de blev meget populære. Reckes debut var En Aften i Djurgården (1846) med motiver fra Bellmans musikalske verden, senere kom Fyret ved Vesterhavet (1861), Den sidste Nat (1856) og i samarbejde med Poul Chievitz En højere Dannelsesanstalt (1850) og andre lystspil. Mest populære blev dog hans viser og sange, som ofte var inspirerede af en samtidig begivenhed - "Holmens faste Stok", "Gutter om Bord" og "Det var ved Paasketide" fik national udbredelse på grund af sine emner fra Treårskrigen. Af gadeviser skrev Recke bl.a. "Rullen gaar" og "Pjaltenborgs Brand". Af varig berømmelse er flere af hans folkelige sange som "Marken er mejet" og "Den sømand han må lide". Et udvalg af hans viser udkom i 1854. Skrev let og sangbart i en humørfyldt folkelighed, der aldrig forfaldt til platheder.