© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Adolf Olaf Johan Wantzin | Dansk skuespiller og overregissør Født mandag den 28. december 1885 i København Død søndag den 11. februar 1962 i Aarhus |
Mini-biografi: Var søn af overregissør og skuespiller Ludvig Wantzin samt skuespillerinden Nicoline Wantzin. Kom efter skoletiden i lære på et kontor på et stort bogtrykkeri i Aarhus, men fik som skuespillersøn alligevel berøring med teatret og debuterede i 1898, som 17årig, på det gamle Casino i København i en større rolle i Capriciosa. Blev i 1910 ansat af direktør Jacob Jørgen Jacobsen, i faderens tidligere stilling som overregissør på Aarhus Teater og tjente herefter resten af livet teatret som både skuespiller, embedsmand og højre hånd for vekslende direktører. Adolf Wantzin havde i 1921 en rolle som betjent i stumfilmen Lykkens Galoscher, efter H.C. Andersens eventyr, instrueret af Gunnar Sommerfeldt, havde i 1932 en mindre rolle i Ralph Christian Holms eneste film: Paustians Uhr med bl.a. Bodil Ipsen og Henrik Malberg. Optrådte ellers mest i operetter, men havde som ældre, rollen som kobbersmed i Hostrups komedie: Genboerne. |
|