© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Dame Agatha Mary Clarissa Christie, Lady Mallowan | Engelsk forfatter Født mandag den 15. september 1890 i Torquay, Devon, England Død mandag den 12. januar 1976 i Winterbrook, Oxfordshire, England |
Mini-biografi: Var datter af en velhavende børsmægler, modtog undervisning i hjemmet, mistede faderen som 11årig, studerede som 16årig sang og klaver i Paris. Arbejdede under 1. verdenskrig som sygeplejerske og giftede sig med Royal Air Force-officeren Archibald Christie. Agatha Christie udgav 1920 romanen De låsede døre, den første med Hercule Poirot som detektiv og Arthur Hastings som fortæller. Blev skilt 1928 og fik 1929 succes med De syv Urskiver, skrev samme år Mordet i præstegården, den første roman med Miss Marple i hovedrollen. Giftede sig 1930 med arkæologen, Sir Max Mallowan, samlede på ekspeditioner, inspiration til romaner fra arkæologiske miljøer. Ægteparrets hjem blev under 2. verdenskrig brugt til børnehjem, Agatha Christie arbejdede som sygeplejerske, mens ægtefællen var med de britiske styrker i Nordafrika som tolk. "Krimidronningen" skrev efter krigen Musefælden, der havde premiere 1952 og blev det skuespil, der uden afbrydelser er blevet opført længst tid. Agatha Christie er blevet hædret med Dame Commander of The British Empire og er fremstillet som voksfigur på Madame Tussaud's i London. På film og TV blev Miss Marple spillet af bl.a. Margaret Rutherford og Angela Lansbury, mens Poirot på film blev fremstillet af Albert Finney og Peter Ustinov og i tv-serien af David Suchet. |
|