© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Dame Margaret Taylor Rutherford | Engelsk skuespiller Født onsdag den 11. maj 1892 i Balham, London, England Død mandag den 22. maj 1972 i Chalfont St Peter, Buckinghamshire, England |
Mini-biografi: Var datter af en journalist, der blev anbragt på psykiatrisk hospital efter mordet på sin far. Margaret Taylor Rutherford emigrerede med forældrene til Indien da faderen blev udskrevet. Sendtes som treårig tilbage til London efter moderens selvmord. Boede hos en tante i Wimbledon, blev uddannet på Wimbledon High School og kom som 13årig på kostskole. Erfarede som teenager, at faderen opholdt sig på Broadmoor Hospital, skønt familien havde løjet ham død. Margaret Rutherford led hele livet af depressioner og var psykisk angst for at have arvet forældrenes syge sind. Havde en tid arbejde som lærer i retorik, læste til skuespiller på Old Vic og debuterede som 33årig. Havde ikke udseende til roller som romantisk heltinde, men slog sit navn fast i mere komiske roller. Vandt anerkendelse for sin præstation som Miss Prism i The Importance of Being Earnest 1939 og blev to år efter udpeget af Noël Coward til rollen som den excentriske Madame Arcati i Blithe Spirit, gentog med succes rollen på film 1945. Fik en fornem teaterkarriere sideløbende med sine filmsucceser og blev nok mest kendt for rollen som Agatha Christies detektivfigur Miss Marple. Rutherford modtog en Oscar® for sin birolle i Hotel International og blev adlet 1966. |
|