| Mini-biografi: Rejste tidligt til København for at leve af sin pen og skrev i 1890'erne, noveller i dagbladet København. Debuterede som romanforfatter 1889 med Glansbilledet, men fik først to år efter et fint gennembrud, med den lidenskabelige kærlighedsroman Polens Døtre. Den efterfulgtes de næste 20 år af andre romaner, hvor motiverne næsten var de samme: En frimodig fremstilling af kvindens erotiske liv, som måtte virke chokerende for samtidens moralbegreber. Fik også opført flere skuespil på Det kgl. Teater, bl.a. Den rige Fugl (1916) og Troense (1922), men kun Elskerinden (1906) på Dagmarteatret havde scenisk held. Bedste romanværk er trilogien Kærlighedens Aarstider (1927-30). I en sen alder, som 72-årig, påbegyndtes det vældige memoireværk i 6 bind, som straks fra starten fængede hos publikum og blev hendes store sejr som forfatter: Let gang paa Jorden (1941) og Letsindighedens Gave (1943), giver et smukt og åbenhjertigt billede af hendes barndom og første ungdom. De følgende bind Byen erobret (1945), Kærlighedssynder (1947), Dødsfjende-Hjertenskær (1949) og Jeg er Levemand (1951), omhandler Agnes Henningsens litterære gennembrud, ægteskaber, personlige sejre og nederlag. Samt mødet med tidens kendte forfattere, bl.a. brødrene Edvard og Georg Brandes, Drachmann, Herman Bang, Gustav Wied, Carl Ewald, Sven Lange m.fl. |
Rynkeby Kirkegård, Fyn 2007
