| Mini-biografi: Var søn af professor Carl Georg Lange, blev student i 1887 og begyndte at studere kunsthistorie. Efter at have udsendt sin første bog Engelche og andre Fortællinger (1893), tog Sven Lange til Paris i to år, derefter tre år i München og var her redaktør af det satiriske blad "Simplicissimus" 1896-98. Udsendte efter hjemkomsten til København, nogle fortællinger og to skuespil, men først med Iris eller den usaarlige Frue (1897) begynder de intime menneskeskildringer som Lange kaldte "røvertogter efter livets tusinde nuancer". Bogens professor Jørgensen er en af tidens vege, men sjælfulde samt fine mennesketyper som i Hjertets Gerninger (1900) uddybes i hovedpersonen Fries. Lange udsendte senere flere romaner, men det væsentligste virke blev teatret. Var i mange år en frygtet, men respekteret kritiker ved Politiken og skrev selv adskillige skuespil, der alle blev opført på forskellige københavnske teatre: De stille Stier (1902), En Forbryder (1902), Kvindelykke (1903), De umyndiges Røst (1906), Samson og Dalila (1909), Kærligheden og Døden (1914) m.fl. Sven Lange fik aldrig det store publikum i tale, dramaerne er som fintslebne stene, men de viser dog dyb forståelse af de mest forskelligartede menneskers sind, en ren samt smidig skønhed i sproget og dyb respekt for poesiens ukrænkelighed. |
Holmens Kirkegård, København 2010
