© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Alfred Beutner Bramsen | Dansk forfatter, tandlæge og professor Født lørdag den 4. oktober 1851 i København Død lørdag den 21. maj 1932 i Hornbæk, Helsingør |
Mini-biografi: Var søn af direktør Luis Bramsen, studerede tandlægevidenskab i Amerika 1869-72, blev dr.chir. og dent. i St. Louis 1872. Praktiserede i en årrække, som tandlæge i udlandet og dyrkede samtidig sine interesser for malerkunst og videnskab. Efter hjemkomsten vakte den udbredte caries, hos danske børn hans opmærksomhed og søgte at oplyse om årsagerne med skriftet Vore Børns Tænder (1887). Bramsen havde også øje for ernæringens store betydning, for visse tand-, mave- og stofskiftelidelser og udgav en række småskrifter til oplysning herom. I Kunsten at spise (1906) fremfører han sine personlige erfaringer, om en gennemført tygnings helbredende virkninger. Forskede også i sindsbevægelsers nedbrydende virkning, på organismen og udgav herom studiet Angst (1910). Bramsens anden store interesse var malerkunst, hvor han havde en selvstændig, intelligent dømmekraft. Før nogen anden, erkendte Bramsen mesterskabet i Vilhelm Hammershøis kunst og skaffede sig en enestående samling af hans billeder. Udgav sammen med Sophus Michaëlis, en udtømmende monografi om maleren. Alfred Bramsen var bror til politikeren Ludvig Bramsen. |
|