© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Amalie Jørgensen f. Amalia Ewald | Svensk/Dansk skribent Født mandag den 5. april 1869 i Vallby, Östra Klagstorp, Skåne, Sverige Død fredag den 14. juni 1935 i Charlottenlund |
Mini-biografi: Var datter af en svensk urmager, flyttede omkring 1880 til Danmark med sine forældre samt søskende og traf i 1887 den 4 år yngre digter Johannes Jørgensen. Parret blev borgerligt viet i februar 1891 i København. Amalia Ewald udskiftede sit navn til det mere dansklydende Amalie Jørgensen, konverterede som sin mand til katolicismen i 1896, men frasagde sig igen den katolske tro i december 1904. Blev i løbet af 14 år, mor til 8 børn, forholdet var særdeles stormfuldt og blev beskrevet af manden i bl.a. Mit Livs Legende og Johannes Jørgensen Selvbiografi, der blev trykt i Bogvennen og udgivet i foråret 1915. Samme år blev ægteskabet opløst over for civil myndighed, den reelle skilsmisse fandt først sted i 1921 og udløste en hel del medieomtale samt skriverier i aviserne. Amalie Jørgensen var fra 1913 alene med børnene, klarede det fint og skrev selv en smæde-artikelserie i sommeren 1918 i Ekstrabladet, beskrev i 1928 sit ægteskab i artikelserien "Hver 8. dag", som blev trykt i dagbladet Københavns Børstidende. Af de 7 overlevende børn tog 6 af dem navneforandring til Jerk, for at lægge afstand til deres far. En søster til Amalie Jørgensen blev gift med landskabsmaleren Emil Lund. |
|