|
© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jens Johannes Jørgensen  |  | Dansk digter, journalist og professor Født tirsdag den 6. november 1866 i Svendborg
Død tirsdag den 29. maj 1956 i Svendborg |
| Mini-biografi: Skippersøn fra Svendborg, som blev student i København 1884. Læste et par år filologi, derefter naturhistorie, men opgav studierne efter at være kommet ind i en kreds af digterspirer med bl.a. Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen. Johannes Jørgensen debuterede 1887 med samlingen Vers og gled over i journalistik. Behandler I nogle romaner provinsstudentens møde med København. Stemninger fra 1892 er et opgør med brandesianismen, som udtrykkes tydeligere i tidsskriftet Tårnet. Kom gennem venskabet med den jødiskfødte konvertit Mogens Ballin i kontakt med katolicismen. Efter et længere ophold i Assisi blev Johannes Jørgensen optaget i den katolske kirke. Lagde i skriftet Livsløgn og Livssandhed afstand til vennekredsen i Danmark, der stemplede ham som forræder mod radikalismen og den frie tænkning. Blev herefter katolsk forfatter med sine rejsebøger Romersk Mosaik (1901), Pilgrimsbogen (1903), Goethe-Bogen (1913) og Jorsalafærd (1923), men først og fremmest med sine store helgenbiografier: Frans af Assisi (1907), Katarina af Siena (1915) og Birgitta af Vadstena (1941-43). Hertil kom memoireværket Mit Livs Legende (1916-28). Johannes Jørgensens lyriske digte udkom i flere samlinger fra 1898 til 1945. Var fra 1913 bosat i Assisi og vendte først i 1953 tilbage til fødebyen Svendborg, der gjorde ham til æresborger. |
|
Assistens Kirkegård, Svendborg 2005